KUNSTFESTIVAL 2019

Arrangeret af Græsted Rotary Klub

Regler og vilkår

Kunstneren lejer for kr. 600,00 et areal på 3×3 meter, hvor man selv opstiller sit telt, pavillion, borde mv. til præsentation af værkerne.

Man kan udstille egne, unikke kunstværker – billedkunst, skulptur, fotokunst og unika (ikke massefremstillede, kommercielle varer).

Husk et tydeligt navneskilt i A4-format til markering af standen, så publikum kan stemme på DIG ved publikums-konkurrencen.

Alle indtægter ved salg af værker tilfalder naturligvis kunstneren selv.

Der er Rotary-vagter på pladsen natten mellem lørdag og søndag.

Trods dette, kan vi ikke tage ansvar for de udstillede værker, hvorfor vi anbefaler, at man tager disse med sig hjem og stiller op igen næste dag. Rotarianerne på pladsen vil hjælpe med råd og vejledning, men det er kunstnerne selv, som står for blæst- og regnsikker etablering af standen på passende vis. Vi anbefaler, at der åbnes tre teltsider, så evt. blæst har lidt mindre at rive i. 

Husk også, at telttage af stof kan være lidt utætte, hvis der kommer en kraftig byge.

Åben for udstillere

Plænen åbnes for udstillere fredag efter kl. 19:00 samt lørdag og søndag fra kl. 07:00

Tildeling af standpladser efter ”først-til-mølle”-princippet.Så kom ikke for sent, hvis du vil have mulighed for at vælge plads.

Udstillingen er åben for publikum:

Lørdag den 14. juli kl. 11:00 – 17:00 og søndag den 15. juli kl. 10:00 – 16:00

NB: Køretøjer er ikke tilladt på plænen bortset fra, når udstillerne læsser af og på.